Flybilletter | MC/billeje | Top attraktioner | Shopping | Restauranter | Golf | Strande | DiverseDansk | English

Restauranter


Orlando byder på et meget varieret udbud af forskellige restauranter fra alle verdenshjørner specielt på Highway 192 og på International Drive. Bare indenfor en radius af 25-30 min. fra Paradise Palms Resort finder du over 100 forskellige restauranter, og der kommer løbende flere til. Så uanset om du er til en hurtig sandwich, fastfood eller en god og hyggelig familiemiddag, så finder du nemt en restaurant efter din smag. Og en god middag, hvad enten det er bøf eller sushi, koster typisk max. 150 kr. pr. mand, inkl. forret, hovedret, drikkevarer - og drikkepenge.

Vil du spise billigt, så finder du gode sandwich barer, pizza'er eller selvfølgelig burgere fra ca. 9$ pr. næse inkl. drikkevarer med Free Refill naturligvis. Er du ude at shoppe, så er madstandarden i diverse Outlets og Shopping Mall's dog i den lave ende, dvs. godt med friture. Men har du brug for lidt hurtigt mad, så vælg China grillen, deres honning- eller bourbonmarinerede kyllinger med nudler eller ris smager ganske glimrende og de findes i både Premium Outlet og Florida Mall.

Et andet godt tip, hvis du er "småsulten", så kør ind forbi Subway, der ligger een lige ved siden af Dominos Pizza på Hw 192. De laver friske "footlong" sandwiches med masser af fyld fra kun 10$. Eller en halv til 6,50$. Deres sandwich er også gode at købe om morgenen og tage med i parkerne. Ved alle parkindgangene står der godt nok skilte med "No Outside Food allowed", men vi har kun een gang oplevet at medbragte sandwich, vand og cola i køletasker er blevet afvist ved indgangen. Og skulle de ske, så prøv blot en anden indgangskø.

Børn er i øvrigt meget velkomne i faktisk alle restauranter, og du vil opleve at støjniveauet generelt er noget højere, og at amerikanerne går meget mere ud og spiser, end vi er vant herhjemmefra.

House of Blues:
kan faktisk placeres både under spisesteder og under underholdning / attraktioner i Orlando. Vi var selv lidt skeptiske, men tænkte at det skulle prøves, altså en Gospel Brunch i Disney Springs. Og det blev een af de bedste oplevelser på vores seneste tur til Orlando (oktober 2017). Deres brunch alene er en All you can Eat and Drink buffet, og udover alt det "sædvanlige" morgenmad med æg, bacon, brød, pølser etc., så har de en "omelet station" hvor de laver friske omeletter, flere slags kød, der udskæres på stedet, og en stor kage- /dessertbuffet. Men det der gør oplevelsen speciel er, at det foregår i et musikhus, og at der er live Gospel musik for fuld udblæsning på scenen i ca. en times tid. Det var et orkester og fem sangerinder. Og uanset om man er til Gospel eller ej, så kan man ikke lade være med at lade sig rive med af stemningen, og der er masser af hallejulah'er - det er fantastisk og skal opleves. Hele arrangementet løber af stablen to gange hver søndag kl. 10.30 og kl. 13.00, og prisen pr. person er 43 USD + tax og fees, og det er alle pengene værd.

Texas Roadhouse:
ligger på den anden side af Irlo Bronson Hwy. ca. 150 meter efter SuperTarget. Vi har senest besøgt restauranten i oktober 2017, og vi må konludere at Texas Roadhouse pt. er den bedste bøf-restaurant i området. Det er et autentisk texansk spisested, de skærer selv alt kødet ud ved bestilling, betjenigen er god og effektiv og ja, så er priserne endda også lavere end på Longhorn eller Mannys Chophouse. Der er bar og tv, og så er der een der går rundt og laver ballonfigur til børnene. De lever af et godt omdømme med god service, og det er et rigtig godt/hyggeligt sted, så der er fyldt godt op, så kom gerne ved 18-tiden for at få et bord uden for meget ventetid.

Panda Express:
Hvis aftensmaden skal gå lidt hurtigt, så er Panda Express, der ligger lige ved siden af Texas Roadhouse et godt valg. Her serveres rigtigt godt kinesisk take-away med nodler og ris til de klassiske kylling, angus bøf og svinekøds retter, altsammen godt krydret, meget velsmagende og i rigelige mængder, når du blot vælger en plate med to slags kød, og til en meget fornuftig pris. Og det er rigtig god kvalitet, og det er hurtig og effektiv betjening, idet bestilling og betaling altsammen foregår ved deres madskranke.

Boma:
Selvom du ikke bor på Disneys hoteller, så kan restaurant Boma på Animal Kingdom Logde absolut anbefales (kun 5 miles fra Resort’et). Blot fortæl ved gaten, at du er på besøg for at spise, og du er velkommen. Hotellet i sig selv er en speciel oplevelse og ligger lige ud til Animal Kingdom.

Du vil sikkert få at vide, at der er op til en times ventetid på et bord, men de er effektive, så der går typisk kun max. 15-20 min. Vi har prøvet at forudbestille, men her er beskeden blot: "Alt optaget". Du får en "bord-bipper" udleveret, så i ventetiden kan du gå udenfor og se girafferne, zebra’erne og de andre dyr, der går forbi lige bag hotellet.

Boma har kun ét punkt på menuen - og det er deres buffet. Den har ca. 60 forskellige retter og er dermed meget varieret med super lækkert kød, kartofler, grønsager, salater, supper, pomfritter og meget mere plus en velassorteret dessertbuffet … mums! Prisen pr. voksen er ca. 48-54$ (afhængig af sæson og ugedag) og det halve pr. barn, men så er det også ”All You Can Eat and Drink” (dog ikke drinks med alkohol, vin og øl).

Crystal Palace, Magic Kingdom:
I samme stil som Boma ovenfor, så kan Crystal Palace i Magic Kingdom også varmt anbefales. Det er samme koncept med en ganske glimrende buffet, som det eneste på menuen og til de samme priser som på Boma. En ekstra bonus er dog, at Peter Plys, Grisling, Tigerdyret og Æsel går rundt i restauranten og giver autografer, plus der kan tages billeder med børnene (og voksne for den sags skyld) - det er et klart hit.

Sickies Garage Burgers & Brews:
Det er en ny restaurant i Orlando (2021), og minder som koncept rigtig meget om Fords Garage. Den største forskel er de har et seriøst stort udvalg af burgers og dem de kalder "Supercharged Burgeres", og bl.a. også donut burgeren. Det er real american style med masser af forskellige sides og milkshakes og kan kan klart anbefales.

PizzaHut:
Den kender du herhjemmefra, men prøv den alligevel American Style. Her er størrelser på pizzaerne noget anderledes end herhjemme, så du kan godt nøjes med een large pan pizza til to personer. Ellers er det nu også godt at få lidt med hjem i "doggybacken" til næste dag. Bemærk at PizzaHut også har en TakeAway, så du kan også tage et par pizzaer med hjem til huset - det er både billigt og godt (ca. 15$ for en medium pizza). Faktisk så virker restauraten på Hw 192 noget slidt, og aircon'en kører altid på max., så det er decideret koldt at spise inde, så tag hellere pizzaerne med hjem.

Er du mere til Domino's Pizza så ligger den ca. 300 meter henne af vejen på Hw 192 (kun take-out eller udbringning. Deres hjemmeside fungerer i øvrigt super fint, så bestil hjemmefra, så er det klar til afhentning indenfor 15 min. Og Domino's er i en helt anden kvalitet i USA, end det lave niveau vi har oplevet i DK!



Fords Garage:
En ny restaurant der varmt kan anbefales herfra. Den ligger ved det nye Sunset Walk ved siden af Target på Hw 192, og har et helt igennem gennemført koncept. Og som navnet siger, så er restauranten lavet over temaet Ford biler. Det ses både på at den er indrettet som en garage og med originale gamle Ford biler både ude og inde. Selv toilettet er indrettet ud fra garage-konceptet. Udover det, så tilbyder de et meget stort og varieret menukort, med rigtig gode kvalitetsburgere, og så har de 50 forskellige fadøl og 100 forskellige slags flaskeøl at vælge imellem. Udover Sunset Walk, så ligger der også en restaurant i fbm. Premium Outlet, Vineland.

4 Rivers Smokehouse:
Det er ikke en ny restaurant, men vi fik først taget os sammen til at besøge den her i juli 2019. Og vi blev ikke skuffede. Menuen er BBQ, grill og langtidsstegt gris, kylling og ko, og konceptet er at man vælger kød og tilbehør ved "køledisken", og får serveret maden på en bakke, bogstaveligt talt med et stykke papir under, og selv kan opfylde med drikkevarer. Herefter sætter du dig ved de lange borde, der er opstillet i forlængelse af hinanden og med tilhørende bænke. Meget rustikt og enkel indretning, og man kan også sidde på terrassen, hvis vejret er til det. Der ligger en restaurant nordpå af Hw 429 ved Winter Park og een i Kissimmee, begge ca. en halv times kørsel fra Resortet. Og det er turen værd, deres Brisket (vælg lean cut), Burned Ends, Pulled pork og Chicken er super møre og med deres egen 4 Rivers sauce, plus et større udvalg af tilbehør. To slags kød og to sldes, inkl. drikkevarer fås til 15 USD.

Mannys Chophouse:
Mannys Chophouse er een af de bedste bøf-restauranter i Orlando, den ligger i Haines City ca. 20 min. kørsel syd på Highway 27. Manny's er kendt for supersaftige, store og lækre bøffer, ribben og ligeså store og lækre desserter til meget rimelige priser. Det er et "ægte" amerikansk bøfhus med en speciel amerikansk indretning - se deres hjemmeside - og højt støjniveau. En 32 oz. (ca. 700g.) Porterhouse Steak, inkl. en side dish (bagt kartoffel, pom. frites, hvidløgs kartoffelmos etc.) salat, brød, drikkevarer (sodavand = free refills) og en kæmpe isdessert koster kun i alt 25 - 30$. Det er dog derfor også et MEGET populært sted, så regn med en ventetid på ca. 30 min. for at få et bord (der kan desværre ikke bestilles bord). Men kom en hverdag og kom enten før kl. 18.00 (her har de early birdy tilbud) eller vent til efter kl. 20, så er der knap så crowded. OG det er ventetiden værd. Og som altid er der mulighed for at få en doggyback med hjem.

Outback:
Australsk inspireret bøfrestaurant, hvor mindste bøfstørrelse er 300g. Super betjening som du i øvrigt oplever på de fleste amerikanske restauranter, og bredt udvalg i bøffer, samt mange variationer i tilbehør, og som også mange andre steder fri cola opfyldning. Det er et populært sted, så der kan være mange mennesker og dermed lidt ventetid på et ledigt bord.

Longhorn Steakhouse:
Longhorn Steakhouse, der ligger lige ved SuperTarget, serverer i stil med Outback en glimrende steak eller oksefilet. Specielt deres kombinationer af Surf & Turf, f.eks. oksefilet og kæmperejer eller hummer kan anbeafales, ligesom deres variationer af Margarita drinks. Meget fornuftige priser og igen et bredt udvalg i steaks og tilbehør, børnemenuer, forretter og desserter.

Dennys:
Morgenmads restaurant - der ligger flere af dem på Hw 192 - det helt store "kolesterolhelvede" med æg, bacon, pølser, omeletter, amerikanske pancakes med flødeskum og ahornsirup, hashbrownies (brasede revne kartofler) og meget mere, samt kaffe eller the ad libitum til ca. 8-10$ pr. næse. Så er du også mæt og kan sikkert godt springe middagsmaden over den dag. Det SKAL prøves. Bemærk i øvrigt at Dennys også er en meget udemærket (og måske lidt overset) aftensmads restaurant, og det er herudover også muligt at tage mad med hjem som take-away.

IHOP:
En forkortelse for: "International House of Pancakes" og det siger så alt om, hvad de er specialister i. Her kan du få pandekager i rigtigt mange varianter, men herudover serverer de også en ganske god gang morgenmad a la Dennys med bacon, æg, hashbrownies etc. Så ja, hvis du er pandekage-fanatikker, så er et besøg på IHOP et must.

Cracker Barrel
Som alternativ til Dennys så er det et godt "gammeldags" spisested, hvor der også serveres en solid hjemmelavet morgenmad til en rimelig pris. Stilen er gennemført typisk med en overdækket træterrasse foran restauranten med gyngestole m.m.

Bahama Breeze:
Ligger lige ved siden af Longhorn Steakhouse og er en Caribisk restuarant, dvs. at de er rigtigt gode til fisk og seafood. Vi kan anbefale at besøge den en lun stille aften og vælge et bord undenfor på terrassen. Deres Coconut Schrimp og Paella er supergode plus de serverer også nogle gode cocktails. De har også levende musik på terrassen. Det er også et meget populært sted.

Publix dagligvare supermarked:
Bilka størrelse varehus, med alt indenfor fødevarer inkl. bager, slagter, fiskeafdeling med frisklavede sushi hver dag og en afdeling med frisklavede store sandwich, hvis man er små sulten.

Drikkepenge

Husk at USA er det kutyme altid at give drikkepenge. I Florida giver du typisk 15-20% i drikkepenge på restauranter, dog undtaget Fastfood restauranter a la McDonalds, Burger King og Wendys. Husk på, at en servitrice/tjener i Orlando området typisk ikke tjener mere end 5-8$ i grundløn og at resten af lønnen er baseret på drikkepenge. Derfor skal du også føle dig virkeligt trådt over tæerne, for ikke at give 15%, og de fleste fastboende giver 20%.

Aircondition

HUSK at medbringe en trøje på restaurant, for når det er varmt udenfor, så kører aircondition anlæggene på fuld tryk, og det gør at du sagtens kan komme til at sidde og fryse.

Bemærk at amerikanere elsker kuponhæfter, så hvis du "gider" klippe og planlægge lidt, så kan du få "extra's for free" eller rabat både i restauranter og i supermarkeder.

Kuponhæfterne ligger frit fremme på resortet, turistkontorer og i supermarkeder.