Flybilletter | MC/billeje | Top attraktioner | Shopping | Restauranter | Golf | Strande | DiverseDansk | English

Strande


Hele Florida halvøen er omgivet af nogle af de smukkeste og fineste hvide sandstrande med dejligt varmt azurblåt vand og skyggende palmer.

Så afsæt en dag eller to til at slappe af, solbade og bade enten i det rolige vand ved den Mexicanske Golf på vestsiden eller i Atlanterhavet på østsiden, hvor strandene minder meget om Vesterhavet. Dvs. at ved højvande er der store bølger og en del understrøm - ikke så godt, hvis du vil svømme eller har børn med, men rigtig godt til surferne.

De nærmeste strande ligger på østkysten godt en times kørsel fra Orlando f.eks. Cocoa Beach – ca. 10 km. lang. Vi kan anbefale at parkere ved stranden lige bagved Ron Jon's Surfshop, det koster 7$ for en dag, og på stranden kan du leje parasoller til 13$ og strandstole til 6$ pr. dag. Ellers skal du huske min. 5 dollars i amerikanske quarters til parkometeret, og ja, P-vagterne i USA er ligeså emsige og hurtige som herhjemme. Her er der mulighed for at dyrke vandsportsaktiviteter, samt tage en tur på havet med fiskestangen. Stranden ligger tæt ved Kennedy Space Center.

Daytona Beach ca. 1,5 times kørsel også beliggende på østkysten, strækker sig over 37 km. og har 150 meter brede sandstrande (ved lavvande) - se stranden via webkamera.

Den mexicanske Golf på vestsiden tilbyder de hvideste sandstrande med roligt og varmt vand f.eks. Clearwater Beach ved Tamba Bay, ca. 1,5 times kørsel eller Sarasota syd for Tampa Bay.



Et sidste strandtip: Har du "kun" afsat én dag til stranden, og har du mindre børn med, der gerne vil bade, så brug den ekstra halve time på at køre til den Mexicanske Golf. Strandene her ér noget helt specielt med det rolige varme vand, solnedgangen og det kridhvide sand der føles som kartoffelmel.

Og bemærk i øvrigt at selvom amerikanerne er relativt frigjorte, så ligger man ikke topløs på stranden.